image widget

Annette Rahbek
Økonomikonsulent,
cand. oecon.

Bredt og nødvendigt budgetforlig

Venstre mener, at budget 2011 har barske besparelser, men alt i alt giver et godt økonomisk afsæt for Dragørs fremtid.

Af Annette Rahbek, Morten Juel Hansen og Hanne Stockbridge

De besparelser, som kommunalbestyrelsen har vedtaget i budget 2011, kommer til at påvirke alle i Dragør, fra de yngste børn til de ældste borgere. Det er ikke sjovt, men den økonomiske situation gør det desværre nødvendigt.

Forsæt læsning af Bredt og nødvendigt budgetforlig

Når Venstre siger gode skoler, så mener vi det.

Vi kan ikke bare støtte det besparelsesforslag, som findes i Direktionens udkast til en genopretningsplan.

Uacceptabelt skolebesparelsesforslag
En hurtig afvikling af Vierdigets skole med nedlæggelse af et spor i et forhastet tempo betyder spredning af elever fra dette spor, hvilket er en hård omgang for disse elever og betyder generelt alt for store klasser på alle vores skoler. Det betyder en stor reduktion i lærergruppen i Dragørs samlede skolevæsen, så vi risikerer at miste mange af vores dygtige lærere. Det betyder utryghed for eleverne. Det bidrager ikke til en god fremtidig skolestruktur. Vi får muligvis penge i kassen på meget kort sigt, men omkostningerne - både menneskelige og økonomiske - er for høje.

Forsæt læsning af Når Venstre siger gode skoler, så mener vi det.

Dragørs skoler og fremtidens udfordringer

Skoleområdet er en af kommunernes absolutte kerneydelser. I Venstre mener vi, at vores skoler skal være af høj kvalitet både nu og i de kommende år. Vi skal have god kvalitet i undervisningen og en struktur og organisering, der betyder, at undervisningen kan udvikle sig i takt med fremtidens udfordringer. Liste T’s holdning er, at intet kan eller skal ændres, hverken nu eller i al fremtid. Strukturændringer er i min optik ikke en besparelse; det er en investering i fremtiden.

Kristine Bak fra Liste T udtaler i Dragør Nyt den 26. maj, at skolerne skal have en chance. Det er dog ikke en chance, når udvikling ikke må betyde reelle ændringer. Alt skal helst være inden for de kendte rammer, blot lidt pænere.
I Venstre er vi ikke bange for at tale om et højere ambitionsniveau og reelle ændringer. Vi tror på, at skolerne skal være en levende del af vores by, der skal have gode forhold. Kristine Baks kritik om skjulte motiver for at tale om visioner er helt forfejlet.

Forsæt læsning af Dragørs skoler og fremtidens udfordringer

Visioner i besparelsestider

Venstre mener, at debatten om kvalitet for Dragørs børn og unge - både nu og på længere sigt - også skal tages i
økonomisk dårligere tider

Det er ikke længe siden, at vi i kommunalbestyrelsen måtte vedtage nogle meget kraftige besparelser, der også rammer vores kerneydelser inden for skoler og daginstitutioner. Ikke mindst store fejl i budgettet for 2009 var skyld i, at vi må skære på beløb til vores børn og unge nu.
Oven på disse store og pludselige ændringer i de økonomiske vilkår kan det virke underligt at lægge op til en drøftelse af visioner og kvalitet på området. Alligevel er det af stor vigtighed, at vi tager debatten. Der har siden vedtagelsen af besparelserne været afholdt såvel temamøde om skolepolitiske mål og skoleudvikling som dialogmøde med Dragørs børneinstitutioner for 0-6-årige, hvor institutionernes handleplaner var i fokus. Alle parter gik ind i disse drøftelser med ideer og kreativitet - klar til at tale om, hvordan man kunne udvikle og forbedre forhold for børn og unge, for medarbejdere og områderne som helhed.
Forsæt læsning af Visioner i besparelsestider

Tak for valget

Venstre opnåede ved kommunalvalget en stor fremgang og fik tre mandater. Det vil jeg gerne sige tusinde tak for. Jeg er meget glade for det flotte valg og den tillid, vi er blevet vist. Morten Juel Hansen, Hanne Stockbridge og jeg blev valgt, og vi glæder os meget til at komme i gang med arbejdet. Udfordringer er der altid masser af og vi går til dem med frisk mod og energi.
Jeg ser frem til at indgå i det brede og konstruktive samarbejde med alle partier i kommunalbestyrelsen. Vi har valgt at indgå i en bred konstituering med Socialdemokratiet, Liste T og SF, som vi mener, giver os de bedste muligheder for at få indflydelse og vil være med til at skabe udvikling og fremdrift i Dragør. Vi vil arbejde hårdt for, at vores værdier, holdninger og synspunkter præger fremtiden. Der er mange opgaver, der skal løses, og det er vores håb, at alle i den nye kommunalbestyrelse vil bidrage hertil.
Jeg takker alle, der har hjulpet og støttet os. Jeg takker for de gode dialoger på møder og på gaderne i tiden op til valget og ser frem til en positiv dialog mellem den nye kommunalbestyrelse og Dragørs borgere.
Nu er valgkampen ovre og tiden inde til at kommunalbestyrelsen kommer i arbejdstøjet, så vi kan sikre den gode udvikling i Dragør. Det glæder vi os til.

Dragør for fremtiden!

Venstre vil arbejde for kvalitet, ansvarlighed og fornyelse.

Dragør kommune skal være en stærk og selvstændig kommune. Vi skal have ordentlige kommunale faciliteter og høj kvalitet af kommunens kerneydelser. Vi behøver ikke at stræbe efter det gennemsnitlige, for vi har så meget mere at byde på.

Forsæt læsning af Dragør for fremtiden!

Dragør Kommunes bygninger trænger til en kærlig hånd

Venstre håber, at der er lys forude, men det kræver investeringer i kommunens anlæg.
Dragør Kommune har i flere år ligget i bund, hvad angår anlægsinvesteringer. Det kan ses og mærkes. Det er på længere sigt dyrt, hvis man lader sine bygninger og infrastruktur gå i forfald. I Venstre mener vi, at det er en dårlig forvaltning af kommunens ejendom. Det sender desuden et dårligt signal til byens borgere, ikke mindst vores børn og unge, når deres skoler og andre offentlige bygninger ikke bliver vedligeholdt. Vedligeholdelse og investeringer er en del af en sund økonomistyring.
Forsæt læsning af Dragør Kommunes bygninger trænger til en kærlig hånd

At blive ældre i trygge omgivelser

Venstre vil også fremover arbejde for at Enggården fortsat er et godt sted at bo
I Dragør Nyt den 6. oktober bliver den forestående udbygning af Enggården og Venstres positive oplevelse ved besøg på Enggården kritiseret. Det er naturligt, at der kan være uenighed om forhold eller usikkerhed om, hvad der reelt føres ud i livet, men jeg vil fastslå, at vi i Venstre fik et godt indtryk.

Vi besøgte Enggården for at se en af kommunens vigtige institutioner og opnå større viden. Jeg finder det vigtigt, at det ikke blot er fine teorier vi baserer vores holdninger på, men både selvsyn og input fra andre, der har kendskab til området.

Forsæt læsning af At blive ældre i trygge omgivelser

Lars Løkke anbefaler Annette og Venstres hold

Se statsminister Lars Løkke Rasmussens videoklip med en personlig anbefaling af Annette og Venstres hold i Dragør.

Kvalitet i daginstitutionerne bygger på nærvær og respekt

Venstre mener, at kvaliteten i tilbud til børn bygger på respekt for børnenes forskelligheder
Danske børn tilbringer mange timer i dagsinstitutioner. Hvordan forholdene er i institutionerne har derfor meget stor betydning for deres udvikling og trivsel. Jeg tror på, at det er afgørende at børnene bliver set som dem, de er. Hvert barn har en unik personlighed, som skal anerkendes og bemærkes.
Forsæt læsning af Kvalitet i daginstitutionerne bygger på nærvær og respekt